| |
Her er du: Forside
>> Publikationer >> Nyhedsbrev - De indiske lægers møde med de danske sygehuse
|
| |
Kontakt:
Mangfoldighedskonsulent Anders Kristian Kristensen, anders.kristensen@ stab.rm.dk, tlf. 8728-5483 / 5127-0740, HR, Udvikling & arbejdsmiljø,
Region Midtjylland, kontakt@ regionmidtjylland.dk, tlf. 8728-5000;
Direktør Margit Helle Thomsen, mht@mhtconsult.dk , tlf. 4926-4924,
mhtconsult ApS;
Direktør Torben Møller-Hansen, tmh@ foreningen-nydansker.dk, tlf. 3338-6203,
Foreningen Nydansker, nydansker@ foreningen-nydansker.dk, tlf. 3393-4383.
Udgivelsesdato:
11. oktober 2007
Status:
OK
Pris:
Gratis
|
|
|
|
|
| |
11. oktober 2007
Nyhedsbrev - De indiske lægers møde med de danske sygehuse
Det partsstøttede projekt 'Sygehuse fra monokultur til interkulturelle miljøer' sætter i dette nyhedsbrev fokus på, hvordan det interkulturelle møde kan forberedes på de danske arbejdspladser.
Her gives et indblik i, hvordan tre danske regioner med afsæt i mangfoldighedstanken forbereder sig på at modtage ca. 30 speciallæger fra Indien i december måned 2007. Mangfoldighed i arbejdslivet handler om at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer og samtidig respekterer hans/hendes forskellighed.
Mangel på læger
Den generelle mangel på sundhedspersonale inden for de danske sygehuse har ført til, at der er opstået et behov for at rekruttere medarbejdere fra udlandet. Region Midtjylland er i denne sammenhæng gået sammen med Region Syddanmark og Region Sjælland om at rekruttere læger fra Indien, for derved at kunne lukke hullerne på lægemanglen på de danske sygehuse.
Siden 1. august 2007 har ca. 30 læger påbegyndt intensiv undervisning i det danske sprog og samfundsforståelse i Indien. Introduktionen til det danske sundhedsvæsen og danskundervisningen fortsætter når de indiske læger ankommer til Danmark primo december 2007, hvorefter lægerne overgår til ordinær ansættelse 1. februar 2008.
En god start
De nye medarbejdere har selvfølgelig nogle forventninger og forestillinger om det at arbejde i et andet land. Med henblik på at skabe en god introduktions- og integrationsproces for de nye læger fra Indien er Region Midtjylland og EXPO-Consult gået i gang med at planlægge et integrationsprogram.
I dette arbejde inddrages de lægefaglige organisationer, de enkelte sygehusledelser og HR afdelingerne samt repræsentanter for de kommuner, de enkelte læger skal flytte til og opbygge en tilværelse i.
Det er vigtigt, at alle parter inddrages og tages med på råd. På denne måde sikrer man god dialog mellem de forskellige afdelinger.
Om Integrationsprogrammet siger Region Midtjyllands mangfoldighedskonsulent Anders Kristensen:
'De (indiske læger) skal føle, at de bliver taget godt imod i vores land. Lægerne skal introduceres til Danmark, til arbejdsmarkedet, de faglige og kliniske udfordringer og kulturen generelt. Medarbejderstaben skal også forberedes, så de kan tage godt imod de nye medarbejdere. Når man som arbejdsgiver og den modtagne myndighed tager ejerskab til projektet, så er man også bedre forberedt på de udfordringer, der nu følger med'.
Arbejdsgruppen bag introduktionsprogrammet for de Indiske læger har foreløbigt aftalt at der udover danskundervisning blandt andet skal iværksættes følgende aktiviteter:
- Give en forståelse for opbygningen og organiseringen af det danske sundhedsvæsen og lægens roller, fagligt, kollegialt, kulturelt og socialt
- Kurser for de praktiske mentorer (HR afdelingerne)
- Sociale arrangementer for de indiske læger og fælles sociale/kulturelle arrangementer for de indiske læger og de danske kollegaer
- Kursus i patientkommunikation.
For at skabe en optimal start anbefales det, at de nye medarbejdere præsenteres for den nye arbejdsplads. Der kan arrangeres rundvisning på arbejdspladsen, hvor den nye medarbejder introduceres til hvordan arbejdspladsen arbejder og fungerer inden for medarbejderens faglige felt, og hvad det vil sige at arbejde i Danmark.
Introduktionen bør, udover faglige og praktiske informationer, også indeholde kulturelle elementer om dansk omgangstone, tiltaleform, arbejdstider, punktlighed etc. Derudover kan der arrangeres sociale arrangementer, hvor den nye medarbejder møder sine kollegaer under uformelle forhold. For at skabe en god integrationsproces er det særlig vigtigt, at de nye medarbejdere præsenteres for det danske samfund generelt.
Samtidig skal der være en løbende dialog med medarbejderstaben om rekrutteringen. Det er vigtigt, at kollegaerne på arbejdspladsen holdes informeret. Medarbejderstaben skal på forhånd have viden om de nye medarbejdere og de kulturelle forskelle, der vil være. Mangel på viden kan føre til misforståelse om arbejdskulturen og irritation. For at blive introduceret til de nye medarbejdere og deres kultur, kan der etableres kurser om kulturforskelle for medarbejderstaben.
For at undgå polarisering mellem de nye medarbejdere fra Indien og medarbejderstaben på de danske sygehuse er det vigtigt, at alle er godt klædt på til at håndtere det interkulturelle møde og dialog, hvilket kan gøres ved at følge ovenstående råd.
Hverdagen uden for arbejdspladsen
Integration af de nye indiske læger fortsætter også uden for arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen også fokuserer på medarbejderens integration i hverdagen generelt. Dette kan gøres ved at etablere et nyt socialt netværk for lægerne og deres familier. Erfaringerne viser, at mistrivsel i hverdagen kan påvirke lysten til at arbejde i et andet land.
Lægernes familier skal også integreres i det danske samfund. Derfor anbefales det, at ægtefæller og børn støttes aktiv når det gælder muligheder for at finde arbejde, sprogundervisning, at få information vedrørende børnenes skolegang og pasning af mindre børn etc.
Det er vigtigt at forberede sig godt
De tre regioner forsøger via forskellige indsatser at forberede sig på det interkulturelle møde:
'På trods af, at de indiske læger kender til de vestlige værdier og kulturer, så er der stadig markante kulturforskelle. Der er både skrevne og uskrevne regler, som de nye medarbejdere ikke kender til. Derfor skal vi forberede hinanden godt på det interkulturelle møde. Vi skal anerkende hinandens forskelle og gøre det til et frugtbart møde'.
Anders Kristensen, Mangfoldighedskonsulent i Region Midtjylland
Tilbage
Genvej til denne side:
susweb.dk/4Z4544300
|
|
|
|